Coaching

Hvad er coaching?

Min fornemmeste opgave er at støtte dig i at leve dit liv i fuld balance. Når du ved med dig selv, at du har fortjent at leve din drøm ud, så er du allerede på vej. Coaching bygger bro fra det sted, hvor du er nu – frem til det sted, hvor du ønsker at være. Men du skal selv tro på, at du tør tage springet. Så skal jeg nok hjælpe med resten.

Jeg vil derfor spørge, hvad du ønsker dig

Vil du være din egen leder? Har du lyst til at få mere livsglæde og energi? Vil du have mere selvværd og selvtillid? Det vil det være mig en inderlig glæde at hjælpe dig med det. Og jeg ved, at vi kan! Jeg har allerede været der for rigtigt mange mennesker med utroligt gode resultater. Derfor vil jeg også glæde mig til at arbejde sammen med dig, så du kan nå dine mål og dermed opnå en helt anden livskvalitet.

Så få hjælp til at ændre dine kognitive mønstre, som med andre ord er dine egne erkendelsesprocesser – dvs. de tanker og den erfaring, som du bruger til at bearbejde de input, som du får fra din omverden.

Det kan også være, at du vil:
  • Finde eller genfinde din personlige styrke og lære at bruge den som din egen indre styrke?
  • Gøre noget godt for dig selv som f.eks. at leve et liv med glæde og energi, så du kan blive din egen bedste ven,
  • Slippe tankerne om, hvad andre tænker om dig og få overskud til at sige fra?

For så bliver du en mere sikker og rolig udgave af dig selv – og er dermed i stand til at sætte dine egne mål og nå dem. Og det er da værd at arbejde for, ikke sandt?

Hvad oplever du under en coaching?

Jeg vil til en start give dig alle HV-spørgsmålene:

  • Hvad vil du?
  • Hvorfor vil du det?
  • Hvad er det, som forhindrer dig i at gøre det? Og …
  • Hvordan får du en plan på plads, så du kan opnå det, du ønsker?
Du finder selv svarene

Når jeg coacher dig, foregår det i en dialog, hvor jeg benytter alle de værktøjer, jeg har lært gennem mine uddannelser og et langt liv. Jeg vil nemlig gerne hjælpe dig til at se tingene i et nyt perspektiv, så du kan:

  • Kende dine mål, visioner og værdier
  • Strukturere dine mål og holde fast på dem, så du lærer, hvordan du kan tænke motivation og resultat i stedet for forhindringer.
  • Finde en plan, så DU direkte, hurtigt og sikkert kan nå dine mål på en god måde.

Det vil alt sammen foregå i en atmosfære, hvor du – og kun du – har hovedrollen i dit liv og netop lærer at bevare den rolle. Jeg er blot den, der samtaler og underviser dig og stiller spørgsmålene på en måde, så du selv finder svarene på dem.

Dine ønsker kan være forskellige

Du kan have behov for at højne dit liv privat, i din karriere eller på helt andre områder. Du ønsker dig måske:

  • At finde dig selv og grunden til, at lige netop du er sat i verden
  • At blive bedre til at vælge de rigtige veje for dig selv
  • At få større selvværd og selvtillid
  • At føle dig motiveret og engageret
  • Et liv uden stress og jag
  • En mere hensigtsmæssig balance mellem dit private og dit faglige liv
  • En knap så stram økonomi
  • At blive hurtigere til at opnå dine mål
  • At udvikle dig rent karrieremæssigt
  • At begynde som selvstændig
  • At blive en bedre partner, ven, kollega, familiemenneske osv.
  • At få succes i livet.
Du styrer selv – jeg hjælper kun

Du er ikke i terapi, når du bliver coachet. Derimod får du effektive redskaber til at guide dig selv. Jeg trækker på det bedste fra psykologiens verden og sætter det sammen med mit kendskab til mennesker, min forretningsforståelse, min spiritualitet og filosofi og tilbyder dig på den måde at få effektivt overblik over det liv, du helst vil have. Der kan være mange gode grunde til, at du vil ændre dit liv. Men du kan først handle, når du selv er parat – så først dér vil du se resultater.

Du kan finde mig lige hér! Ring til mig på +45 2072 2575 eller skriv til mig hér.