Referencer

Didde Juul – Urban Organizer

Coachingforløb med fokus på work-Life balance

Om du er tømrer, pædagog, pilot eller på pause. En stor og varm anbefaling må videregives. Anette har evnen til at ændre, sætte i gang og forandre. Noget der i mit hoved var kaotisk og altopslugende, drænende for min energi og glæde og mærkbart usundt for min krop, blev til noget meget simpelt og håndterbart. På to sessioner med op til flere “aha” oplevelser har jeg tænkt: “Hvorfor er jeg ikke selv kommet frem til den konklusion, den realisation. Det er jo så enkelt og banalt?” Men det er, hvad Anette kan. Hun ser og hører lige igennem alt det overflødige sludder og trækker essensen ud. Så vender hun det hele på hovedet, og lige pludselig kan man se det hele lidt mere klart. Så tak for forandringen og bevidstgørelsen. Knus og Kram fra Didde

Malene Balzer Petersen, Brøndby

Coachende terapiforløb

Hej Anette :) ♥
Jeg startede hos dig i 2013, da jeg havde en stor depression som gjorde, jeg ikke engang kunne komme ud af sengen om morgenen.
Jeg havde prøvede mange former for terapi, inden jeg kom hos dig, men det gav mig ikke det, jeg havde brug for.
Du arbejder på en hel anden måde, du har hjulpet mig ud af min depression ved at give mig værktøjer til, hvordan jeg kan ændre mine tanker og på sigt handlinger.
Jeg er dig evigt taknemlig ♥ I dag har jeg det så godt at jeg har fået den skønneste datter med min dejlige kæreste, og er i gang med en uddannelse.
Tak fordi du var med til at hjælpe mig op af mit sorte hul som jeg sad fast i, i MANGE år.
Der ender jeg aldrig igen, fordi du har lært mig at lytte til mig selv ♥
Knus og kram Malene:)

Martin Dehn Andersen, læge

Coachingforløb med undervisning i mindfulness

Et privat kursus kombineret af coaching/mindfulness hos Anette har haft utrolig mange positive konsekvenser for både mit private og professionelle liv. Den største udvikling må dog være, at jeg har lært at fokusere på NU’et. Ved coaching fik jeg indblik i personlige som jobmæssige årsager til, hvorfor jeg inden kurset havde det så skidt. Jeg fik redskaber, der anskueliggjorde, hvilke hverdagsting der fremmede og hæmmede min daværende situation og fik derved også mange løsningsforslag. Coaching har også ændret min tankegang til at blive mere positiv. Et teoretisk samt praktisk mindfulness kursus har gjort mig bedre til at leve i NU’et. Jeg har oplevet det som et utroligt simpelt redskab, der har en enorm effekt over tid. Et stærkt redskab jeg fortsat benytter dagligt. Hos Anette oplevede jeg at blive mødt med varme, åbenhed, forståelse og en enorm venlighed. Dette gjorde, at jeg hurtigt følte mig tryg. Jeg oplevede en stor empati, et enormt engagement og stor erfaring. “Jeg kan kun anbefale et kursus hos Anette.”

Danni Friis – Brdr. Friis Malerfirma ApS

Coachingforløb med fokus på work-Life balance

Kære Anette.
Nu kan jeg se dine flotte anbefalinger fra andre personer herinde, og jeg vil rigtig gerne melde mig i det kor!
Hvorfor kontaktede jeg dig egentlig til at starte med? Tjaaa jeg ved det egentlig ikke udover der var småting i mit private liv og arbejdsliv, jeg ville ændre. Ting som jeg ville have nogle værktøjer til at håndtere. Til vores første møde gik det slet ikke som forventet. På en eller anden måde fik du “revet op” i ting, der gik helt tilbage til da jeg var ung. Gode og dårlige ting ved mine forældre. Mit kæmpe savn til min mormor blandt mange andre ting. Jeg græd i stort set 1 time og fik læsset alt af skuldrene. Da jeg kom hjem, sov jeg bedre end nogensinde, og næste morgen følte jeg mig allerede lettet og glad for jeg tog kontakt til dig. Efterfølgende havde vi et par møder om måneden i starten og senere en gang om måneden. Du byggede mig stille og roligt op. Op til at tænke: “du er god nok som du er. 100 % er uopnåeligt” og “giv andre mere plads til at være som de er” Jeg har altid været typen der ville have fingrene med i alt. Ikke for at blande mig, men for at hjælpe. En ting mine brødre med garanti har været pisse trætte af. Vores tid sammen har gjort, at jeg har trukket mig mere tilbage og lader dem få deres egne erfaringer. Mht. firmaet prøver jeg så vidt muligt kun at lave papirarbejde en gang om ugen. “Du kan alligevel ikke gøre noget ved kunderne der ikke har betalt en torsdag aften”. Din stemme kan jeg høre, når jeg vil tjekke en ekstra gang i løbet af ugen. Jeg er også blevet bedre til at prioritere at komme tidligere hjem fra job, selvom der er perioder, hvor det er nødvendigt at knokle, sådan er livet som selvstændig. Bedre til at slappe lidt af med ordrerne, så det ikke går ud over familien. Du lærte mig at skrive noget så simpelt som 3 gode ting fra dagen ned på et stykke papir, hver dag inden jeg gik i seng. Ret simpelt egentlig, men i starten kunne jeg dårligt finde på de 3 ting. Du lærte mig at være glad for de små ting. Sætte pris på de små ting for som du sagde : “er du ikke glad for du trækker vejret?” Og gu’ er jeg så! Er glad for min tid med familie og venner plus det er rart at gå i seng med et smil på læberne. Mindfulness lærte du mig også, og selvom du siger, det er vigtigt at gøre det hver dag, glemmer jeg det tit. Men det hjælper mig stadig efter en hård dag at lytte til det og prøve at fokusere. Fokusere på nuet. Tager engang imellem lige de papirer frem du gav mig og opfrisker hukommelsen. Jeg har altid været glad for mit liv. Virkelig. Men der var ting, der stak dybere, end jeg havde idé om. Derfor kunne jeg ikke være gladere for vores forløb. Gladere for de ting jeg har lært. Er blevet bedre til at håndtere de situationer jeg før kunne fare i flint over. Jeg har rykket mig sindssygt meget og tilbage står klippen i mit liv, min smukke kone, og er gladere end nogensinde. Hvad mere kan jeg ønske mig? Så fra hjertet tak for nu, og vi ses helt sikkert engang imellem til et opfølgningsmøde eller et glas vin.
De bedste hilsner Danni Friis

Liv Lebart Aabaad, København N

Deltager på 12-ugers kurset ”Mindfulness, Passion og Mål”

Kære Anette, da jeg tilmeldte mig til dit mindfulnesskursus, havde jeg egentlig ikke de store forventninger. Jeg gik og havde det skidt og kunne mærke, at jeg så småt var ved at blive deprimeret (igen). Jeg havde brug for at kigge fremad og arbejde med mig selv, og ikke bruge min tid på at snakke om fortiden, som jeg har oplevet, det foregår hos psykologer. Derfor tilmeldte jeg mig dit kursus. Under kurset kunne jeg mærke, hvor vigtigt det var for mig at lave de daglige 12 minutters mindfulness. Jeg har altid levet utroligt meget oppe i mit hoved og ikke haft så stor kontakt med min krop, så pludselig at mærke min krop så meget og samtidig skubbe tankerne lidt væk var virkelig befriende. I starten faktisk lidt ubehageligt og næsten grænseoverskridende, fordi det var så uvant.

Nu er der gået noget tid efter kurset, og selvom jeg ikke får lavet mine 12 minutter hver dag, så har du givet mig nogle redskaber, som jeg bruger dagligt. Jeg er blevet gladere, mindre hidsig(!!!), og småting som for mig var store ting, som fx rod, fylder ikke så meget. Jeg prøver at tale ligeså pænt til mig selv, som jeg gør til alle andre. Og selvom jeg kan mærke, at det her er en lang proces, så prøver jeg virkelig at være den bedste version af mig selv. Ikke kun for andre, men også for mig selv!

Du får de varmeste anbefalinger af mig! Alle burde prøve et kursus som dit. Jeg har tit smilet lidt, når vi har været hos dig, fordi de ting vi har lært egentlig er så banale. Men nu hvor jeg har fået implementeret det mere og mere i min hverdag, så er det virkelig noget der rykker. Så Anette… Tak for tre fantastiske måneder, tak for redskaberne og tak fordi du er sådan et varmt og åbent menneske. Det har gjort indtryk!

Daniella Ziano, indehaver af skønhedsklinik, København

Deltager på 12-ugers kurset ”Mindfulness, Passion og Mål”

Vil med største anbefaling henvise til Anettes kurser i mindfulness. Jeg startede på kurset med en god veninde, da jeg følte, at jeg ikke havde nogen form for ro i min krop – var meget stresset over en mor, som var døende af kræft, havde problemer med mit helbred og mit forhold, alt imens jeg skulle passe min virksomhed. På dette kursus får du lært en masse om din psyke og redskaber til at finde dig selv og lære at slappe af. Mit største problem var, at jeg ikke kunne sove ordentligt, da der kørte for mange praktiske ting rundt, som gjorde at jeg blev super stresset.Jeg er blevet så bevidst om mig selv og har lært at lytte meget mere til min krop, og det har resulteret i større overskud, og jeg kan mærke, at jeg er ved at være tilbage igen <3

Julie Messina, Dragør

Deltager på 12-ugers kurset ”Mindfulness, Passion og Mål”

Et kursus alle burde melde sig til! Dette kursus burde faktisk være en del af folkeskolen, så vi lærte det allerede som børn! Det er ”Mindfullnes Passion og Mål”, et 12 ugers kursus hos Anette Flamand. Jeg valgte at tage dette kursus, og det er det bedste, jeg har gjort for mig selv. Før kunne jeg ikke være alene med mig selv: Der skulle hele tiden ske noget, så jeg var aldrig rigtigt i ro. Jeg kunne heller ikke falde i søvn om aftenen, for jeg tænkte og spekulerede hele tiden. Derfor var jeg nødt til hele tiden at holde mig beskæftiget for på den måde at holde fri fra hovedet og køre mig selv træt for nemmere at kunne falde i søvn. Nu har jeg ikke tankemylder mere. Jeg kan være alene og nyder det, og mine tankefri aftener er det vildeste. Når jeg går i seng, tænker jeg ikke, men lægger mig bare ned og sover. Jeg er blevet mere sikker på mig selv og den, jeg er, så nu er det lige meget, hvad andre tænker. Jeg har fået selvrespekt, hviler i mig selv og har også fået mere selvtillid, og så har jeg fået øje på, hvor meget jeg er værd – og hvor meget mere jeg har at leve for. Jeg er glad hver dag, og jeg elsker mit liv og ser frem til en endnu mere fantastisk og spændende fremtid :)

Birgit Waaentz, Valby

Deltager på 12-ugers kurset ”Mindfulness, Passion og Mål”

Kurset “Mindfulness, Passion og Mål” er et af de bedste kurser i personlig udvikling, jeg har været på. Kurset er bygget op trin efter trin, så man først lærer vejrtrækning og mindfulness og derefter arbejder med hæmmende overbevisninger og automatiske tanker og bliver bevidst om tæring og næring. Jeg oplevede at blive bevidst om mine mønstre og var derfor i stand til at træffe nye valg, finde og arbejde med min passion og sætte mål for mig selv. Kurset har et rigtigt godt indhold, der giver mening, og der er en passende vekselvirkning mellem teori og praksis. Jeg fik en mængde gode redskaber, jeg også kan bruge på andre områder i mit liv. Anette er en topprofessionel underviser og samtidig rigtig sød, og jeg glædede mig til hver kursusaften. Jeg oplevede hver gang at gå hjem med en fantastisk følelse. Jeg var glad og havde fået noget brugbart med mig, som jeg kunne arbejde videre med. Og det var så enkelt. Personligt kom jeg på rette vej og har virkelig flyttet mig i forhold til at være i en meget fastlåst periode af mit liv. Alting falder på plads, og jeg er meget positiv og glad for “den nye vej”, jeg har fundet. “Tak for kursus og redskaber :)”

Natasha Parbst

Coachingforløb med undervisning i mindfulness

Kæreste søde Anette. Jeg vil gerne sige dig TUSIND TAK for alt det, du har gjort for mig. Mit liv er blevet en hel fornøjelse at leve, hvilket jeg ikke tror, jeg havde kunnet klare uden din hjælp. Jeg kommer sådan til at tænke på, hvordan jeg sad ca. en måned, før jeg kom til dig. Da jeg ikke kunne finde hoved og hale i det hele, og så nu 10 måneder senere, hvor jeg er glad og taknemlig for, at jeg er i live og til stede i NU’et. Mit liv har taget en 180 graders vending, og jeg nyder det virkelig. Jeg føler mig for første gang i mange år som MIG! Og jeg er stolt af det! Jeg har en masse at byde på, og livet kan bare komme an, jeg skal nok rocke det J Alt dette kan jeg takke dig for! Din tålmodighed med mig, og det at du rent faktisk lyttede til mig, også selv når jeg intet sagde. Du var mit frirum, der hvor jeg kunne åbne op for min egen lille bobbel uden at blive dømt. Jeg har stor respekt for din kunnen, især når jeg tænker på, hvor ”mange” forskellige terapeuter/psykologer jeg har været hos, som intet har kunnet gøre for mig – og der var du så min redning! Der er så afslappende hos dig, af med skoene, op med benene, kaffe, og så kan man ikke andet end føle sig tryg. Ja, jeg vil nok kunne blive ved med at takke og rose dig, det fortjener du også! Men vigtigt er, at du ved, hvor taknemmelig jeg er, og at mit liv er blevet MIT, og jeg nærmer mig noget, der hedder, at jeg elsker livet. Tænk engang at jeg skulle sige det :-) Det allerstørste og varmeste kram fra Natasha <3

Annette Pedersen, 43 år, jurist

Deltager på mindfulnesskursus

Som deltager på Anette Flamands mindfulness kursus har jeg oplevet en udvikling, som jeg var helt uforberedt på, og som jeg føler har været et tigerspring for min selvforståelse og måde at håndtere min egne tankemønstre. Anette har med sin pædagogik på få uger evnet at give mig rammer og redskaber, som har sat en forandring i gang, en forandring og udvikling, som jeg er motiveret til at fortsætte. Jeg kan meget anbefale Anettes mindfulness.

Nicki Larsen, Iværksætter

Coachingforløb med undervisning i mindfulness

Inden jeg startede mit forløb hos Anette Flamand, havde jeg i en længere periode været svært depressiv. Jeg deltog i 12 sessioner á 2 timer hos hende. Her skulle der være fokus på at klargøre mig på at være selvstændig efter en lang periode med stress og depression.

Sessionerne hos Anette havde fokus på mindfulness og en masse konstruktive samtaler. Til at starte med var jeg skeptisk omkring hele mindfulness konceptet, men jeg blev dog hurtigt overbevist og lærte, at det er et effektivt redskab til at skabe overskud og ro i sindet.

Anette’s teknikker gav mig en rigtig god hjælp, og jeg begyndte hurtigt at kunne bruge de øvelser, hun gav mig, og implementere dem i min hverdag, hvilket hurtigt resulterede i en personlig fremgang. Jeg oplevede, at jeg kunne hvile mere i mig selv. Samtidig gav de teknikker, jeg blev tillært, et psykisk overskud i min dagligdag og i min interagering med mine sociale relationer. Anette er et utroligt varmt og jordnært menneske, der har formået at skabe en stor tryghed i sine konsultationer. Hele perioden med Anette har været meget udviklende for mig, til dels pga. de teknikker hun har givet mig, men også pga. den terapeutiske effekt samtalerne har haft. Forløbet har været udviklende i den sammenhæng, at jeg, fra jeg startede og indtil nu, har flyttet mig meget i forhold til livsglæde og mentalt overskud. Den terapeutiske effekt har jeg mærket under mine konsultationer med Anette, hvor hun har givet mig plads og mulighed for at aflaste følelser og tanker. Hun har samtidig ikke kun lyttet, men også givet mig løsninger i et konstruktivt henseende, hvor jeg ikke har følt mig belært, men mere inspireret. Anette formår virkeligt at bruge samtaledialog, hvor jeg har følt en oprigtig indlevelse i min situation med hendes empatiske tilgang. Jeg føler, at jeg har fået en masse ballast og værktøjer, som jeg kan bruge i mit videre forløb i livet, både professionelt og privat. Jeg kan bruge de værktøjer, jeg har fået hos Anette, rent professionelt til at forebygge stress og finde ro trods det, at jeg har mange bolde i luften, og det betyder, at jeg kan være mere fokuseret i mine opgaver. Min tid hos Anette har uden tvivl været ekstremt vigtig for min personlige fremgang, og jeg vil, uden at blinke, anbefale Anette til andre, der står i den situation, jeg selv har stået i.

Tony Andersen, Helsinge

Deltager på 12-ugers kurset ”Mindfulness, Passion og Mål”

Anette Flamand har en meget behagelig og rolig personlighed, som betyder, at hun fører sine budskaber og øvelser ud på en professionel måde. Det hele er letforståeligt og giver mening på en logisk måde. Der er heller ingen tvivl om, at hun er meget velforberedt, såvel som kursusmaterialet også er det. Så befinder du f.eks. enten i en privat eller erhvervsmæssig ubalance, så kan kurset ”Mindfulness, Passion og Mål” være din vej til at finde ud af, hvad du vil fremover. Hos Anette oplever du udvikling. Dette kursus kan klart anbefales.

Jonas Wetterslev

Coachingforløb med undervisning i mindfulness

Anette er en person med stort overskud og kærlighed til andre mennesker. Hendes undervisning i Mindfulness har givet mig et kæmpe boost i min til tider travle hverdag, og hun har også hjulpet mig igennem en hård gymnasietid.

Mette Frandsen

Coachingforløb og undervisning i mindfulness

Anette er et ualmindeligt dejligt menneske, som favner alle. Hun er altid positiv, glad og smilende, hvilket smitter af, når man er i hendes selskab. Anette er professionel til fingerspidserne og ved, hvad hun har med at gøre. Hun har vist mig vejen – vejen til at tro på mig selv, og hun har givet mig nogle fantastiske redskaber til at arbejde med mig selv, så hver dag altid er en oplevelse i stedet for en udfordring :-)

Anna Elisabeth Ohrt

Coachingforløb

Anette er en ildsjæl, positiv, nærværende, lyttende, motiverende, klog og inspirerende.

Karin Lokmann Knudsen, Speciallærer, Tårnby

Deltager på mindfulnesskursus

Jeg har deltaget i et mindfulnesskursus, der forløb over 8 gange á 3 timer hos Anette Flamand. Det har været meget givende og udviklende. Undervisningen har været en god vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser i mindfulness, opfulgt af reflekterende og vejledende samtaler/coaching om, hvordan man øver sig i at leve mindfuldt. Det har været et professionelt og inspirerende forløb, der har givet mig en indsigt i, hvordan man kan ændre på vaner og mønstre i sit liv og en lyst til at arbejde videre med mindfulness i praksis – og derved være mere tilstede i nuet. Jeg kan på det varmeste anbefale Anettes kursus i mindfulness.

Karina Onsberg Torstensen, Afdelingsleder, Københavs Tekniske Skole

Seminar

Vi har brugt Anette Flamand til et seminar for ledere og medarbejdere fra KTS, hvilket var en positiv og lærerig oplevelse. Anette har en stor energi og en bred faglig viden indenfor psykologi, pædagogik, samarbejde, lederskab og mindfulness, alt sammen emner der er vigtige at have viden om, så vi kan være gode kollegaer og få en dejlig og effektiv arbejdsdag. Anette havde os i sin hule hånd i 4 timer, og vi har efterfølgende talt om, at vi sagtens kunne have suget hendes viden til os over en hel dag. Jeg kan på det varmeste anbefale Anette, hvor udvikling, glæde og positivitet er nøgleordene.

Maria Terese Krogh og Preben Lyngholt Jensen

Coaching og undervisning af datter

Kære Anette. Vi var ikke i tvivl om, at babushkadukken var den helt rigtige takkegave til dig. Dukken fortæller meget billedligt, hvad vi syntes, du har gjort for vores datter. Du fjernede en masse lag fra hende, hvorefter du gav hende værktøjer til at blive den pige, hun er i dag. Hun er blevet utroligt selvsikker med egne meninger og har ikke længere svært ved at sætte ord på tingene. Hendes matematiske evner er steget gevaldigt, og hun går til opgaverne med en helt anden lyst og gejst. Hun kæmper, til hun er færdig og giver ikke bare op – som før. Hun har udvidet sin vennekreds, så hun nu rejser rundt på egen hånd. Alt i alt vil vi sige tusind tak for din hjælp og støtte til, at vores datter fandt sig selv som den pige, hun er så glad for at være.

Louise Voldstedlund, Booking & Receptionschef og Dennis Voldstedlund, Projektleder

Coaching og undervisning af deres to børn

Vi ønskede at skabe et trygt miljø, hvor vores børn ville få støtte og blive motiverede til troen på dem selv og deres formåen. Derfor henvendte vi os til Anette. Det har vist sig, at vores dreng nu har hentet to klassetrins matematik, og vores datter fik troen på ”at kunne læse” og støttes nu i matematik. Det er ikke en lektiehjælp, men en uvurderlig støtte og coaching til børnene. Det er svært at beskrive, hvad det er Anette gør, og måske kan det bedst udtrykkes med børnenes egne ord:

  • Før jeg mødte Anette, var det som om mit hoved ikke rigtig fungerede, men det gør det nu!
  • Mor – det er okay ikke at være god til det hele, bare man gør det, så godt man kan!
  • Jeg er som jeg er, og det skal man ikke lave om på!
  • Jeg kan jo læse!
  • Det er så sjovt at lege med Anette!

I dag har vi to smilende børn i skolen, som ser lektier og svære udfordringer som noget positivt. De har rettet ryggen og erfaret, at med troen på sig selv, kan man meget mere. Det kræver ressourcer at give vores børn denne mulighed, men det er hver en krone værd!

Lene Poppe, Ølstykke

Coaching og undervisning af datter

Anette er energisk, følsom, kærlig, omsorgsfuld, kompetent, en multikunstner og anbefalelsesværdig.

Katrine Torstensen

Coaching og undervisning

Hej Anette :D Takket være dig fik jeg 12 i matematik :D. Det var bare en lille opgave, men hvad så? Haha :D Og jeg fik jo også 10 i blækregning, så nu blærer jeg mig lige lidt haha, men det er jo fordi du har hjulpet mig :D:D

Jeannette Petersen, veninde og samarbejdspartner

Som veninde er Anette skøn, loyal, ærlig og trofast! Anette er der, når ”lokummet brænder”.

Som samarbejdspartner er Anette engageret, professionel, autentisk og sprængfyldt med energi og tror på det, hun gør. What you see is what you get.

Anette Vårlid – sygeplejerske

deltager i aerobic

Hej Anette. Har vel gået til aerobic hos dig i over 10 år. Har gået til aerobic og motion andre steder tidligere. Det, der adskiller dig og dine hold fra andre er bla. den personlige dimension. Du ved, hvad vi hedder, og du har fuldstændig styr på, hvem som har hvilke skavanker og stærke og svage sider. F.eks. kan du råbe til en bestemt, at lige hun skal koncentrere sig om specielt denne øvelse, for den er god for netop hendes skrøbelige nakke osv. Og fordi du kender os og vores kroppe, bemærker du, når man f.eks. er blevet stærkere, end man var. Herudover er du jo perfektionist og altid super velforberedt. Du varierer øvelser, og du holder dig opdateret mht. den nyeste viden/nye trends, derfor har vi fået både elementer af boksetræning, yoga, pilates, balance, koncentrationsøvelser og mindfulness ind i programmet. Sammensætningen af dit proram – med opvarmning, aerobic, styrketræning, udstrækning og afspænding – er “guf for kroppen” Jeg har aldrig været øm på den ufede måde. Jeg føler, at hele min krop bliver arbejdet igennem og styrket. Har engang været til fysiurgisk massage, og behandleren var vildt imponeret over, at jeg havde stærke muskler bag ved “vingebenet” Da jeg fortalte dig det, fortalte du mig, hvilken øvelse som specifikt trænede netop de muskler. Og det er et vigtigt kendetegn hos dig: Du ved præcis, hvad du gør og hvorfor – og ofte fortæller du det, mens vi træner, så det er med til at motivere til øvelsen, at man ved, hvorfor man laver den!
Ovenstående betyder, at jeg er MEGET tryg ved at overlade min krop til dig. Jeg kan se og mærke, at jeg er blevet stærkere og smidigere.
Rent pædagogisk gør du det rigtige ved at lade os gentage nye øvelser en tid og derefter overgå til øvelser, som vi kender, hvorefter du implementerer de nye øvelser… Det gør nemlig, at hjernen og kroppen kan følge med og tage ved lære. Du er åben for nye forslag f.eks. ang. musikvalg el. øvelser. Samtidig er du i stand til at tillægge dig en autoritet, som forhindrer “hønsegård” og userisøsitet. Det er vigtigt for mig, at det er sådan. Jeg kommer jo, fordi jeg vil have noget ud af det. Og det sørger du for hver gang. At det også er sjovt og hyggeligt at gå på dine hold gør ikke fornøjelsen mindre.

Annette Hansen – formand for Rødbyvejens Aerobic Klub og Speciallæge i reumatologi.

Anette Flamand har siden september 1999 to gange ugentligt undervist forældre til børn i Rødbyvejens institutioner i aerobic, styrketræning, yoga, afspænding og mindfulness. Undervisningen har båret og bærer præg af stort engagement og faglig viden såvel indenfor anatomi, fysiologi, træningslære og menneskelig indsigt. Alle forældre, selv dem med større eller mindre fysiske skavanker, har trygt kunne deltage, da Anette Flamand på betryggende måde er i stand til at individualisere undervisningen, så alle kan deltage.

Du kan finde mig lige hér!

Ring til mig på +45 2072 2575 eller skriv til mig hér.

Scroll to Top