8 år, 2 måneder og 13 dage!
Så lang tid skulle der gå, fra jeg startede min virksomhed og til jeg fik min hjemmeside. Men hvorfor nu så lang tid? Og er det ikke en smule utjekket at være selvstændig og så ikke have en hjemmeside?
Nogle vil nok mene, at det et det, men jeg har, siden jeg blev selvstændig, været fuldt booket via mund til mund metoden, og det har jeg altid anset for at være den bedste måde at blive anbefalet på. Jeg har ofte ventelister og har mange gange taget både aftener og weekenddage til hjælp for at nå alle de job, jeg er blevet tilbudt.Jeg har ganske enkelt ikke haft tid til at tænke i hjemmeside, og så har jeg samtidig været så priviligeret, at jeg ikke havde brug for én – troede jeg!
For vel er det da utjekket ikke at have en hjemmeside. F.eks. når nye kunder kommer første gang og spørgende kigger på mig og siger: “Er det dig, der er Anette?” De havde måske følt sig lidt mere sikre, hvis de inden første besøg havde haft mulighed for at se et billede af mig og læse lidt om, hvad det er, jeg tilbyder. Eller når tidligere og nuværende kunder fortæller mig, at de har anbefalet mig til andre, men at disse andre ikke kan finde min hjemmeside.
Noget af denne utjekkethed er der nu hermed rådet bod på, og når jeg har lært dette medie rigtigt godt at kende og kan jonglere med tekst, billeder, videoer og flere blogs, så bliver der rådet bod på endnu mere.
Jeg håber, I tager godt imod siden.
Kærligst Anette